For mange år siden, fik indignationen over hvad der foregik i krigen mod Vietnam Cambridge professoren i filosofi, Bertrand Russell, til at oprette en folkets domstol, der skulle fordømme en stormagts overgreb mod et udviklingsland.
Cirka fyrre år senere, har indignationen over de israelske forbrydelser mod palæstinenserne, genopvakt Russell Tribunalet.
Vietnam Tribunalet var støttet af tidens intellektuelle som Jean Paul Sartre. Russell Tribunalet om Palæstina (RTP) har en bemærkelsesværdig liste af tidens intellektuelle og kendte personligheder bag sig som tidligere generalsekretær for FN Boutros Boutros-Ghali, John Dugard, tidligere FN speciel rapportør om Palæstina, Noam Chomsky, Eduardo Galeano, Susan George, Ken Loach og mange, mange andre filmproducere, forskere, forfattere, journalister osv.
Pression
Russell Tribunalet om Vietnam foregik på Københavns Universitet. Det var planlagt til Sverige, men svenskerne var bange for den amerikanske reaktion. Men, Københavns Universitet var dengang stadig så selvstændigt, at det godt turde, og vi var mange unge, der dengang var heldige at følge Tribunalet.
Også på dette Tribunal er der lagt pression. Det måtte flyttes fra Barcelonas Universitet, til en bygning, der ejes af Advokaternes Sammenslutning, i øvrigt med støtte fra Barcelonas bystyre. Hvem, der havde lagt pres på hvem, blev ikke afsløret, men da det amerikanske medlem af dommerpanelet, Cynthia McKinney, på et tidspunkt uskyldigt spurgte om den israelske lobby også fandtes i Europa, var salens henrykte fnisen vist rigeligt svar. Ikke alene har Barcelonas bystyre modstået pression og trusler, de har også hjulpet til økonomisk, uden hvilken det ikke ville have været muligt at afholde Tribunalet.
Officielle Invitationer
Både EU Kommissionen og medlemsstaternes regeringer har modtaget invitationer til at deltage og forsvare deres (manglende) stillingtagen.
Ingen kom, selvom der stod tre tomme stole og ventede på dem.
EUs formand Barosso sendte dog et brev, der ankom på Tribunalets første dag, hvor han udtrykker sin bekymring over situationen og er meget interesseret i resultatet af dette tribunal (altså den offentlige mening)
Ellers er det kun den Tyske regering, der har svaret med et brev, der er underskrevet af alle de europæiske ministre, at de anerkender grænserne fra 1967, og palæstinensernes ret til Øst - Jerusalem, mens den ungarske regering meddelte, at de "ikke handler med folk, som os".
Forberedelserne har taget flere år. Det er den belgiske ildsjæl, Pierre Galand, eks-senator - universitetsprofessor, tidligere formand for Oxfam Belgien, formand for de Europæiske Palæstina solidaritetskomiteer (ECCP) osv. osv., der sammen med Ken Coates, formanden for det nuværende Russell Tribunalets Fredsfond, der fik ideen til at genoplive tribunalet.
Grundighed
Forberedelserne har været lange og grundige. Da man ville være sikker på, at Tribunalet skulle være på et højt niveau og baseret på juridiske, uomstødelige beviser, måtte grupper og eksperter findes.
Spørgsmålene, der blev behandlet i Barcelona den 1., 2. og 3. marts angik den Europæiske Union og medlemsstaternes medskyld i forbrydelser mod det palæstinensiske folk. Dommerpanelet fik stillet 6 spørgsmål, som skulle besvares efter de to dages høring af eksperter og vidner. Der bliver spurgt om EU og dens medlemsstater har brudt deres forpligtigelser i forhold til det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse; i forhold til at sikre respekten for international humanitær lov, især i forhold til blokaden af Gaza og operationen Smeltet Bly; i forhold til udplyndringen af de naturlige ressourcer; i forhold til annekteringen af Øst - Jerusalem; i forhold til konstruktionen af muren og i forhold til aftalerne mellem EU og Israel. (Se spørgsmålene i deres fulde længde i boksen)
Publikum
Salen kunne rumme 350 tilskuere og var propfuld. Et blik ud over salen fik én til at tænke på et møde for Bedsteforældre for Asyl i Danmark, for pensionsalderen var den mest fremherskende. De var kommet fra hele Europa - altså lige med undtagelse af Norden/Skandinavien, noget der blev lagt mærke til fra mange sider. Så, havde disse deltagere ikke lige været fra andre lande, kunne de såmænd have været de samme, der engang var tilskuerne til Tribunalet om Vietnam.
Arbejdet i Barcelona var intensivt. Fra halv ti om morgenen til halv otte-otte om aftenen sad publikum der. Til trods for de lange arbejdsdage var stilheden i salen slående. Ingen forstyrrede ved at gå ud og ind - oplæggene fra eksperter og vidner var så gennemarbejdede og spændende, at man ikke ville miste et ord. Imponerende i forhold til, at det var repræsentanter for de europæiske solidaritetsbevægelser, der var til stede Her sad Europas mest vidende mennesker om hvad der foregår i Palæstina, tryllebundet.
Muren og Gaza
Pierre Galand, gjorde opmærksom på Den Internationale Domstols afgørelse den 9. juli 2004 angående konstruktionen af muren i de besatte palæstinensiske områder og afstemningen på FNs generalforsamling 11 dage senere, uden at de medlemslande, der med stor majoritet havde stemt for resolutionen har løftet en finger for at gennemføre disse afgørelser. Tværtimod har de roligt set på mens muren, der konfisker endnu mere af palæstinensernes land, bliver bygget videre, og fortsætter koloniseringen, nu også af Øst - Jerusalem.
Blokaden af Gaza og ikke mindst bombardementet og invasionen af Gaza i december 2008 medførte alvorlige brud på menneskerettighederne og er krigsforbrydelser. Men til trods for alle overtrædelserne forbliver Israel ustraffet. Der er ingen sanktioner, tværtimod profiterer Israel på hjælp fra mange lande.
Hvorfor kan Israel blive ved med at få så megen hjælp - eksplicit eller passivt fra så mange EU medlemsstater og internationale organisationer på trods af konstante overtrædelser af FNs konventioner og på trods af krigsforbrydelserne i Gaza?
Vil genindsætte lov og ret
Med Russel Tribunalet om Palæstina vil borgerne i EU genindsætte international lov i centrum af det israelsk - palæstinensiske spørgsmål og fordømme den manglende politiske vilje på alle trin.
Første session blev indledt af den israelske advokat, Felicia Langer, der gennemgik de forskellige FN resolutioner, der var relevante i forhold til Tribunalets opgaver og fortalte at Israel bryder flere end 30 af FNs Sikkerhedsråds resolutioner.
"Give dem retten til tilbage til at udøve retten til uafhængighed ved hjælp af enhver rettighed "
Hun gjorde også opmærksom på palæstinensernes ret til modstand i henhold til Geneve Konventionen.
Igen og igen i løbet af denne formiddag, hvor FNs Konventioner og resolutioner bliver gennemgået, bliver der påpeget eksempler på ressourcer, der er stjålet uden kompensation, anneksionen af Østjerusalem, der aldrig er anerkendt af FN, den illegale mur - i hele taget det ene eksempel efter det andet eksempel på brud af folkeretten og International lov, der fortsætter ustraffet.
EU
I omtalen af EU - Israels Associeringsaftale bliver der gang på gang påpeget hvordan EU fordømmer, men ikke trækker nogen konsekvenser.
Associeringsaftalen ses som hovedproblemet i forhold til at få Israel til at ændre opførsel. Det andet er the "Code of Conduct" i forhold eksport af våben, og det tredje listen over terroristorganisationer.
Fra samtlige oplægsholdere peges der på, at associeringsaftaler med andre lande bliver brudt, hvis landene ikke overholder aftalens paragraffer. Det er sket både med Zimbabwe og Sri Lanka. Men, Kommissionen og Ministerrådet afviser med henstillingen til, at det vigtigt at holde dialogen åben, til trods for at Israel er det eneste land, der får lov til at udvise en sådan opførsel.
EU's våbensalg til Israel
I EUs "Code of Conduct" i forhold til eksport af våben er der strikte referencer til Europæiske Humanitære love, som ikke overholdes. Men, der mangler gennemsigtighed om materialerne, og oversigt over kontrakterne, som gør det umuligt for NGOerne at protestere.
Frankrig, Rumænien og Tyskland er de 3 største eksportører af våben, mens Storbritannien har besluttet ikke mere at sælge våben til Israel. Spanien en den største eksportør af ammunition og lette våben til Israel. Selvom Europas eksport af våben til Israel kun udgør 5 procent af USA's, er det vigtigt, at den stoppes.
Også Israel besiddelse af atomvåben og deres afslag på at ville underskrive ikke-sprednings aftalen bliver diskuteret. Både Frankrig og UK har atomvåben, så de burde lægge pres på Israel. I modsætning til Iran er der ingen der beder Israel om en forklaring.
Hyklerisk
En af talerne påpeger, at hjælpen til palæstinenserne er hyklerisk idet den stiltiende accept af tingenes tilstand medfører at intet ændres - som er i EUs interesse. EU er interesseret i eksporten af sine produkter og den frie udveksling af varer. Selvom den Europæiske Domstol i sidste uge dømte at varer fra bosættelserne på Vestbredden ikke kan eksporteres til EU, vil der stadig være varer, der slipper igennem systemet.
Juryen undrede sig over, at EU ikke beder om kompensation for bygninger etc., som israelerne har destrueret, og som er bygget for europæiske borgeres skattepenge.
Vidnet Madame De Keyser, belgisk medlem af Europa Parlamentet var i Gaza under angrebet, og kan næsten ikke bære EUs tavshed. Hun fortæller, at der allerede i begyndelsen af december, inden angrebet, blev fortalt til medlemmerne i EP, så man vidste altså, at det ville ske.
Hun er indigneret over hvordan valget af Hamas, bliver fulgt op af økonomiske sanktioner mod et Gaza, der allerede befinder sig i en frygtelig tilstand, til trods for et frit og demokratisk valg. Hun snakker om den manglende reaktion på at disse valgte medlemmer bliver smidt i fængsel af Israel uden reaktion fra de såkaldte demokratiske lande. Det er EU og USA der er terroristerne her, påpeger hun. De opfører sig værre end Hamas nogensinde har gjort. Det er dem, der ikke følger deres egne demokratiske ideer. Som palæstinenserne siger, det er jer der har opfundet menneskerettighederne og demokratiet, og det er jer, der ikke følger dem.
Hun begræder den manglende reaktion og opfølgning af Goldstone rapporten - og ser dette som et resultat af den israelske lobby. Ved debatten om emnet i EP blev det lakoniske svar - tja, der var jo døde på begge sider.
Indigneret råber hun, - "vi skal alle genopbygge Libanon, og vi skal alle genopbygge Gaza".
GAZA
Israel kontrollerer totalt: luftrummet, kysten, grænserne, bankerne, de politiske beslutninger. Intet er overladt til den valgte ledelse. Følgerne berører alle livets aspekter.
Publikum venter med spænding på taleren Ewa Jasiewicz, polsk født, men opvokset i England. Hun var i Gaza under angrebet, og sendte e-mails ud, hvor man kunne følge de daglige begivenheder som vore egne medier - især TV, ikke mente at kunne dække, "fordi de ikke vidste, hvad der foregik derinde bag murene". Ganske usentimentalt fortalte hun om sine oplevelser. Hvordan hun tog ud med ambulancerne for at samle døde og sårede op, hvordan ambulancerne blev angrebet af soldaterne. 285 mennesker dør som følge af direkte angreb på medicinske anordninger. Hun fortæller om et angreb, der er direkte rettet mod fire klart markerede Røde Kors ambulancer. Dronen rammer huset ved siden af. - Bombardementet med hvidt fosfor af en skole, hvor over et tusinde mennesker havde søgt ly.
Mennesker, der kommer ud af husene med hvide flag i hænderne bliver brutalt skudt ned - både kvinder og børn - lige meget hvor unge eller hvor gamle de er.
Hun slutter af med at spørge hvorfor denne krig ikke blev stoppet - hvorfor blev der intet gjort fra EUs side, det var jo så åbenlyst, hvad der foregik, - at alle internationale love blev brudt? Hvorfor får europæiske firmaer lov til at blive ved med at sælge våben til Israel?
Israelske våben
Den anden taler under dette emne, der var set meget frem til, var den pensionerede oberst, medlem af Goldstone missionen som militær ekspert, Desmond Travers fra Irland, der talte om de våben, der var brugt under Operation Kast Bly. Det gælder brugen af hvidt fosfor, der brænder folk ihjel, når det falder ned på jorden, og man kan ikke kurere forbrændingerne. 400.000 beholdere med hvidt fosfor blev kastet på Gaza. Det blev forbudt i den irske hær i 1917, netop fordi det var så farligt, både for hærens egne soldater, for dyr, og desuden ikke er effektivt som våben. Han fortalte om beholdere fra missiler fremstillet i Italien, der er kræftfremkaldende. Desmond Travis havde undersøgt en af disse beholdere, der havde bogstavet E, der betyder eksperimental. Altså har israelerne brugt eksperimentelle våben, noget som en "ordentlig" hær ALDRIG gør, ifølge Hr. Travis. Han foreslog et universelt moratorium på den slags våben, og forbud med handel af våben, som dette, der er afprøvet på mennesker og dyr. Et andet våben, der blev brugt i Gaza er "flechettes", der spreder små pile, der borer sig ind i kødet og er meget svære at få ud, og derfor efterlader forfærdelige sår. Fragmenter af tungsten skudt med Kardæsk blev fundet i mange af de sårede. DIME (et pudder blandet med eksplosiver) gør forfærdelig skade. Masser og børn og voksne måtte amputeres på grund af dette stof.
Russell Tribunalet vil med hjælp af de europæiske borgere genindsætte moral og værdier og FNs overordnede status. Spørgsmålet er om de europæiske borgere vil støtte Tribunalets formål og råbe så højt, at der virkelig sker en ændring af stilhedens forbrydelse.
Juryen
Ronald Kasrils, Sydafrika: forfatter, minister i Nelson Mandelas regering.
Mairead Corrigan-Maguire, Irland: modtog Nobelprisen for Fred i 1976 for sit arbejde for fred i Irland.
Cynthia McKinney, USA: tidligere medlem af Kongressen, og kandidat til præsidentembedet ved valget i 2008.
José Antonio Martín Pallín, Spanien : dommer ved højesteretten i Spanien.
Gisèle Halimi, Frankrig : tidligere ambassadør til UNESCO
Alberto San Juan, Spanien : skuespiller
Aminata Traoré, Mali : forfatter og tidligere minister for kultur
Michael Mansfield, UK : advokat, Formand for Haldane Society of Socialist Lawyers
